:: Vælg scooter
:: Søg efter varen
Søg
:: Vælg kategori
:: Support
  • Svar-tid på mails lige nu: 2 timer.
  • Telefon tid i dag fra kl. 09:00.
  • Bestillinger sendes om 9t 49m.
:: Anmeldelser
:: Dine varer » Gå til indkøbskurv
Rul opadRul nedad
Du er her: F.A.Q

Spørgsmål og svar

Det jeg vil købe er udsolgt - hvornår er det på lager?
Under hver vare har du mulighed for, at tilmelde dig vores lager agent. For at tilmelde dig, skal du gå ind under den udsolgte vare og klikke på "Lager agent". I det vindue der popper op, bedes du indtaste dit navn og e-mail adresse. Så snart varen kommer på lager, vil du modtage en e-mail med info om det.

Ved nogle varer, kan du desuden se hvornår vi forventer varen igen er på lager.
Hvad gør jeg hvis min bestilling ikke er kommet?
Har du ikke som ventet, efter tre dage, har modtaget din bestilling fra os, bedes du venligst kontakte os på Info@speedline.dk. I mailen bedes du skrive navn, fakturanummer, tidspunkt for bestilling, hvilke dele du har bestilt, samt hvornår du har bestilt.
Hvad skal jeg bruge når jeg køber en gearing?
For at være helt sikker på du har de mest nødvendige ting, bør du overveje at købe gearolie og en pakning.
Hvad skal jeg bruge når jeg køber en kobling?
For at være helt sikker på du har de mest nødvendige ting, bør du overveje at købe et koblingstool og trimfjedre.
Hvad skal jeg bruge når jeg køber en krumtap?
For at være helt sikker på du har de mest nødvendige ting, bør du overveje at købe flydende pakning, krumtapslejer og simmerringe/pakdåser.
Hvad skal jeg bruge når jeg køber en udstødning?
For at være helt sikker på du har de mest nødvendige ting, bør du overveje at købe en udstødningspakning og to udstødningsbolte.
Hvad skal jeg bruge når jeg køber et cylinderkit?
For at være helt sikker på du har de mest nødvendige ting, bør du overveje at købe et sæt låseringe, et nåleje og et tændrør.
Hvilken slags olie skal jeg bruge?
For at være sikker på din motor for den rette smøring, er det vigtigt du bruger den rigtige type olie. Kører du med det originale cylinderkit, skal du bruge en semisyntetisk to-takts olie - som f.eks. Castrol Scoot-R. Har du monteret et større cylinderkit, skal du bruge en fuldsyntetisk to-takts olie - som f.eks. Castrol TTS eller Malossi 7.1. Får du tilbudt noget billigt olie, er det en god idé at undersøge om olien har de rette godkendelser. En billig olie, kan oftest svigte på nogle af de vigtige punkter og i værste fald ødelægge din motor. Du skal desuden være opmærksom på, at den olie Du køber ikke er til en udenbords bådmotor. Denne type olie har en meget lav forbrændingstemperatur og vil derfor ikke give tilstrækkelig smøring.
Hvilken størrelse dyse skal jeg bruge?
Det er desværre mere eller mindre umuligt for os, at sige hvilken størrelse dyse du skal bruge. Vi henviser istedet til Mopedgallery og Pro Tuners Lounge
Hvilket størrelse nåleleje skal jeg bruge?

Det bedste Du kan gøre for at vælge det korrekte nåleleje er, at måle det Du har nu eller måle den indvendige bredde ved krydspinden i stemplet. Har Du ikke mulighed for det er her en oversigt over de gængse størrelser.

10 X 14 X 13 Minarelli std. samt div. sportskit.
10 X 14 X 15 Minarelli med Athena/Hebo/Stage6/Top Performances TPR
12 X 15 X 13 Vespa std. bredde til std. 40mm.
12 X 15 X 15 Minarelli AM6, Minarelli S1R/Endurance, samt Peugeot.
12 X 15 X 16 Malossi MHR Team og MHR Big Bore 77ccm.
12 X 17 X 16 Minarelli/Vespa (HPC, RHQ, EVO), store cylindre (45+mm boring).
13 X 15 X 16 Malossi MHR Big Bore 87ccm.

Hvor finder jeg monteringsvejledningen til min reservedel?
Langt de fleste af vores dele er tiltænkt som brug på værksteder eller lign. og ofte er der derfor ikke monteringsvejledninger med. I de tilfælde hvor der er monteringsvejledninger med, er disse oftest på engelsk, italiensk eller lign. Hvis du har spørgsmål til monteringen, er du mere end velkommen til at sende en mail til os på info@speedline.dk
Hvor tunge skal mine ruller være?
Det er desværre mere eller mindre umuligt for os, at sige hvor tunge dine ruller skal være. Vi henviser istedet til Mopedgallery og Pro Tuners Lounge
Hvordan indstiller jeg min Italkit innerrotortænding?

Når bagpladen er monteret, sættes statoren på uden at den spændes helt fast. Således kan statoren stadig justeres fra side til side og derved gøre det meget nemmere at indstille tændingen.

Sæt tændingsmicrometeret i topstykket, løsn skruen og kør stemplet i top i den retning som motoren normalt kører (med uret set fra tændingssiden). Når stemplet er i top, spændes skruen så "pinden" i toppen af micrometeret er spændt (stemplet køres i top vha. variatoren). Drej tændingsmicrometeret med uret 1,4 omgang (for at sætte fortændingen til 1,4mm før top) og sørg for at stemplet kører tilbage mod uret (igen stadig set fra tændingssiden).

Når stemplet står 1,4mm før top sættes svinhjulet på. Den røde streg, som er ud for den pil der viser den vej som din motor kører, sættes ud for stregen som er vist på statoren. Spænd svingjulet og finjuster det sidste ved at dreje på statoren og spænd derefter statoren.

Husk altid at tjekke efter, om den røde streg står ud for stregen på statoren, 1,4mm før top, og at den grønne streg står ud for stregen på statoren når stemplet er i top.

Hvordan monterer jeg mine nye håndtag?
For at montere dine nye håndtag, skal du først have de gamle af. Først sprøjter du WD40 eller andet smøremiddel ind under håndtagene. Dette gøres ved at vride kanten op og sprøjte det ind under - kan være en smule svært. Begynd derefter at vride i håndtaget, efter lidt tid går håndtaget løs. Styret tørres af og sprøjtes med f.eks. hårlak. Der skal også sprøjtes hårlak i håndtaget og de kan derefter monteres på styret. Lad scooteren står i et døgns tid og håndtagene skulle gerne sidde fast. Sidder de ikke ordentligt fast, kan man alternativt bruge lim.
Hvordan måler jeg squish?
Squish er afstanden mellem stempel og topstykke, når stemplet er i øverste position. For at måle hvor stor squishen er, skal du bruge ét stk. 1mm loddetin, som du laver et 90° buk på. Derefter stikker du det ned i hullet til tændrøret og sørger for det når helt ud til cylindervæggen. Du drejer krumtappen så stemplet går i top tre gange, derefter måler Du tykkelsen på loddetinnet - dette gøres med en skydelære. På almindelige Sport klasse cylinderkits, skal squishen være mellem 0,7 og 0,9mm. Hvis du kører med Racing eller Hyperracing cylinderkits, står det optimale mål beskrevet i de medfølgende papirer.
Hvordan ved jeg at jeg får de rigtige bremseklodser?
Når vi tager billeder af bremseklodserne, sørger vi altid for det er tydeligt hvilken form og tapper der sidder på dem. På den måde kan du altid sammenligne de originale, med dem vi har på hjemmesiden - og på den måde sikre dig du får de korrekte leveret.
Jeg har bestilt en vare til afhentning i butikken - hvornår kan jeg hente den?
En halv time efter du har afgivet din bestilling, vil varen være klar til dig i butikken.
Jeg har bestilt en vare til Norge/Sverige - hvornår vil jeg modtage den?
Det tager normaltvis en uges tid for pakken at komme frem, har du ikke modtaget noget efter en uge, bedes du kontakte os via e-mail.
Jeg har lige modtaget mit cylinderkit, men kan ikke finde stempelringene - hvor er de?
For at undgå knækkede stempelringe, er de ofte sat ned i selve cylinderkittet. De kan enten tages ud med fingrene eller ved at føre stemplet ned igennem cylinderen.
Jeg har modtaget defekte varer - hvad gør jeg?
Har du været så uheldig at modtage defekte varer, skal du bare sende dem tilbage til Speedline, så bytter vi dem naturligvis til nogle der virker eller giver dig pengene tilbage. Vi dækker selvfølgelig også fragten begge veje.
Før du sender varerne retur til os, skal du lige udfylde og udskrive en dertil indrettet blanket, som du sender sammen med varerne - så ved vi præcis hvad det drejer sig om, når vi modtager varerne.

Denne blanket findes på http://www.speedline.dk/rma.
Jeg har modtaget forkerte varer - hvad gør jeg?
Har du været så uheldig at modtage forkerte varer, skal du bare sende dem tilbage til Speedline, så bytter vi dem naturligvis til de rigtige - og dækker selvfølgelig også fragten begge veje.
Før du sender varerne retur til os, skal du lige udfylde og udskrive en dertil indrettet blanket, som du sender sammen med varerne - så ved vi præcis hvad det drejer sig om, når vi modtager varerne.

Denne blanket findes på http://www.speedline.dk/rma.
Jeg ønsker at bruge min fortrydelsesret - hvad gør jeg?
Har du bestilt forkert eller har du bare fortrudt dit køb, tager vi naturligvis gerne varen retur - Dog kun hvis varen er ubrugt og emballagen intakt.
Før du sender varen retur til os, skal du lige udfylde og udskrive en dertil indrettet blanket, som du sender sammen med varen - så ved vi præcis hvad det drejer sig om, når vi modtager varen.

Denne blanket findes på http://www.speedline.dk/rma.

Få besked så snart varen igen er på lager!

Dit navn:
Din e-mail-adresse:
 
Tilmeld

Hvis du tilmelder dig vores lageragent modtager du en e-mail i samme sekund som varen igen er til salg her på hjemmesiden.

Se indkøbskurv
Gå direkte til bestilling